eCard (2016/12/19 21:47:39)

Kære fætter og Jytte Traditionen tro, skal I naturligvis have årets julehilsen fra Brovst. Vi håber at I og jeres børn og børnebørn har haft et godt 2016, og at 2017 måske bliver året hvor vi drikker en håndfuld øl sammen i solskinnet…!! Konen og jeg er nu i den lykkelige situation, at vi begge er gået på efterløn. Det åbner immervæk mange muligheder for at foretage sig anderledes spændende projekter. Jeg har f.eks. kastet mig ud i drivhusbyggeri, og har allerede fået de knubs som jeg nu engang må forvente, når jeg ikke er særlig prof….(et trykket/brækket riben m.m.) – så nu forstår jeg meget bedre Bents interesse for frimærker…..du er en fornuftig fætter. Episoden kostede en måneds rekreation på den spanske solkyst (hele oktober) – fedt. Ellers er alt vel på matriklen. Når det ikke er havetid, bruger fruen tiden i køkkenet….! Så der er ingen grund til klage. Simon (19 år) er på skolehjem i Thisted og studerer HF på VUC. Jeppe (21 år) stortrives på opholdssted nær Tranum, og er i kyndige og kærlige hænder 24/7. Vi ønsker jer en god og glædelig jul og håber at I er ved helse og godt mod. De bedste julehilsner Bodil og Ole